Det gyselige teater

 En dag da Jeppe var ude i haven og lave have
arbejde kom hans ven Morten hjem til ham. Morten var en rigtig flink fyr med grønne øjne og brunt hår han spurgte Jeppe om han ville med over og spille fodbold med nogle venner. Det ville han gerne men da de var på vej stødte de på Søren og Jakob de er to rigtige irriterende drenge fra 9 klasse som mobber alle børn de finder. Søren og Jakob spurgte hvad vi skulle. vi sagde at vi skulle ud og spille fodbold. "tror i på ånden i by teatret" vi svarede nej og hvorfor fordi så tør i sikkert overnatte der en nat hvorfor skulle vi fordi så visser vi billedet af dig i badet på skolen det må i ikke vi gør det ok vi tager på teateret i nat godt, vent i skal filme det fint så ses vi kl. 20:00. klokken blev endelig otte og vi var taget til teateret. Det blæste, regnede og tortnede. vi gik inden for og tændte kameraet og begyndte at filme der var en underlig skikkelse jeg gik hen mod tingesten det blev koldt og koldt indtil  at vi så en bog vælte og teater stolene klappede ned, forhænget faldt også ned på gulvet jeg blev bange meget bange jeg kiggede bagud og kunne ikke finde morten nu blev jeg for alvor bange jeg løb og så et lys der blev tændt og slukket tændt og slukkes det var uhyggeligt jeg så en åben dør med et tændt stearinlys morten!!! jeg fandt morten han påstår at han så en mand en død mand der var blevet sat ild til. "det kan være det er ham siger hjemsøer teateret" "det kan godt være" "vi må hellere komme ud" døren lukkede da vi var på vej ud jeg fik kuldegysninger der var fodtrin. morten ville prøve at finde noget mel eller støv til at gå i så vi kan se om der virkelig var en ånd. Vi fandt nåde mel som vi brugte til at ligge på gulvet så ånden Benjamin Ormstrup der var bestyrer i teateret i 1942 i slutningen af 2 verdenskrig hvor han døde af en brand i scene tæppet og at han så ikke kunne komme ud af teateret i tide og så var det forsent. vi håbede det bare ikke skete for os tænkte vi. vi tænkte også at vi måtte kommen ud på en eller anden måde. ARRRRRRR!!!! vi hørte nogen der skreg det kom ude for scenen vi gik der ud men der var ikke nogle personer men der var brand i tæppet der lå på gulvet. vi fandt en spand vand som vi ville slukke branden med men da vi kom der over var da ikke mere ild i tæppet, og det var vådt der må være nogen her inde men hvem. igen hørte vi nogen der skreg vi var sikre på at der var en dreng ATJU!!! vi hørte et nys vi så nogen det var en dreng ved navn Kasper fra klassen hun fortalte os at der var en udgang en udgang hvor der altid skete mærkelige ting når man rør ved dør håndtaget vi troede ikke på det så vi ville prøve at finde det. vi så en skygge vi fulde efter den indtil vi kom til en dør hvor der stod nødudgang morten gik over for at prøve at åbne den og da han blåt var en centimeter fra håndtaget skete der noget jeg blev åndede i nakken og jeg følte mig utilpas morten rørte ved håndtaget væltede lansen ned i hovedet på morten jeg skreg jeg blev ked af det. Der var skrevet på døren at man skal finde den hemmelige nøgle der er gemt bag et spejl her på teateret det ville nok blive svært fordi der er nok noget her en ånd. Mig og Kasper gennemsøgte alle spejle i bygningen. på et tidspunkt så vi en skindene nøgle oppe i spejlet på loftet den faldt ned selv om den hang fast vi tænkte på at det kunne være morten der gik i gen det må vi håbe. Vi havde fået nøglen og prøvede at få nøglen ind i nøglehulet det kunne vi ikke vi vidste ikke hvorfor indtil at håndtaget faldt af vi turde ikke spætte nøglen i fordi vi vidste at den der gjorde det ville få den samme skæbne som morten mærkeligt nok ville Kasper godt ofre sit liv for mi og jeg blev meget tak´nemlig jeg hentede lige kameraet og da jeg kom tilbage havde Kasper åbnede døren og jeg skyndte mig ud og tænkte det skal jeg aldrig igen.